Opmålingsguide
Sådan bruger du tagberegneren (længde, bredde og taghældning)
Tagberegneren giver dig en hurtig ca.-pris. Du behøver ikke være millimeterpræcis – et godt overslag er rigeligt til at få et realistisk prisestimat.
1) Mål tagets længde
Mål husets længde fra gavl til gavl. Du kan bruge et målebånd, eller du kan bruge Google Maps' måle-funktion til at få et hurtigt overslag. Et ca.-mål er helt fint – beregneren er bygget til det.
2) Mål tagets bredde
Mål husets bredde fra facade til facade. Det er vigtigt at du måler på jorden – ikke langs tagfladen. Tagberegneren beregner den faktiske tagflade automatisk ud fra bredden og taghældningen.
3) Find taghældning (grader)
De fleste parcelhuse har en taghældning på 25–35 grader. Hvis du ikke kender din taghældning, kan du trygt vælge 30° i beregneren – det giver et godt estimat for langt de fleste huse.
Gratis apps til at måle taghældning
iPhone
Brug den indbyggede "Måling"-app → vælg "Vaterpas" / "Level". Hold telefonen langs tagfladen for at aflæse grader. Gratis og præinstalleret.
Android
Download en gratis app fra Google Play:
- Simple Inclinometer
- Angle Finder Inclinometer